SMVholstebros ”LÆRLINGEPRISEN 2026” fokuserer på faglærte stjerneskud, som udgør næste generation af arbejdskraft hos små og mellemstore virksomheder i Holstebro Kommune.
En årlig fejring i marts af dygtige lærlinge/elever/trainees – som tilmed bidrager positivt til det sociale miljø på arbejdspladsen og i skolen – skal medvirke til at løfte status og anerkendelse af unge, der har valgt en erhvervsfaglig uddannelse.
Alle virksomheder og organisationer – herunder også afdelinger og outlets – som drives fra en adresse i Holstebro Kommune kan nominere lærlinge/elever/trainees i 6 fagkategorier.
Bestyrelsen i SMVholstebro udvælger 3 nominerede i hver fagkategori. En offentlig afstemning på www.smvholstebro.dk blandt de nominerede og en udvalgt dommerkomité finder sammen de 6 fagkategorivindere.
Fejringen af de nominerede og kategorivinderne sker ved en prisfest, hvor de unge hædres i hver sin fagkategori.
Heriblandt finder den udvalgte dommerkomité endvidere en hovedvinder af ”LÆRLINGEPRISEN 2026”, som løber af stablen fredag, den 20. marts 2026 på Holstebro Rådhus.
1. Kontor · Service
Her er fokus på administration, økonomi og servicefunktioner i forskellige erhverv.
Eksempler på uddannelser er:
2. Handel · Detail
Her er fokus på salg, outlet og handel i forskellige erhverv.
Eksempler på uddannelser er:
3. Fødevarer · Jordbrug · Oplevelser
Dette område dækker uddannelser inden for fødevareproduktion, jordbrug og naturrelaterede erhverv. Eksempler på uddannelser er:
4. Byggeri
Her fokuseres bredt på byggeriet, der omfatter mange tekniske og håndværksmæssige uddannelser, eksempelvis:
5. Auto · Transport · Logistik
Denne fagkategori dækker eksempelvis:
6. Strøm · Styring · IT
Dette område omfatter uddannelser, der arbejder med elektronik, IT og automatisering. Eksempler på uddannelser er:
7. Industri og produktion
Dette område omfatter alle uddannelser i industri- og produktionsvirksomheder. Eksempler på uddannelser er:
Kan du ikke finde din lærlings/elevs/ trainees præcise uddannelse, vælger du blot den kategori, der passer bedst.
Kriterier for udvælgelse af de nominerede
SMVholstebros bestyrelse vælger 3 nominerede pr. fagkategori. Udvælgelsen sker med lige vægt på faglige resultater og sociale egenskaber.
Udvælgelse af vinderne til Lærlingeprisen 2026
Der findes 7 kategorivindere, og blandt disse findes årets vinder af hovedprisen: LÆRLINGEPRISEN 2026.
Kategorivinderne findes gennem en offentlig web-afstemning i februar måned 2026 på smvholstebro.dk, som tæller 50% og en indstilling fra dommerkomitéen, som ligeledes tæller 50%.
Dommerkomitéen består fagpersoner og erhvervsfolk, som repræsenterer arrangementets sponsorer. Dog således den enkelte kategorisponsors repræsentant ikke medvirker som dommer i sin egen kategori.
Alle kan deltage i den offentlige web-afstemning, dog max. med 1 stemmeregistrering pr. person/maskine/tidsenhed.
Den endelige stemmefordeling fra web-afstemningen rangerer de nominerede fra 1-3 i hver fagkategori.
Dommerkomitéen rangerer ligeledes de nominerede fra 1-3 i hver fagkategori. De to rangeringer sammentælles for hver nomineret deltager, og den, som har flest point, vinder fagkategorien.
I tilfælde af pointlighed mellem de nominerede træffer dommerkomitéen den endelige afgørelse.
Dommerkomitéen vælger hovedvinderen blandt de 7 fagkategorivindere.
SMVs bestyrelse varetager overvågningen og forløbet ifm. stemmeprocessen.
Masser af fede præmier
- Alle nominerede (21 pers.) modtager et printet diplom, en Holstebro-pige-statuette samt et HHF-gavekort* på 500 kroner.
- Alle fagkategorivindere (7 pers.) modtager et prisbevis og et HHF-gavekort* til en værdi af 5.000 kroner.
- Hovedvinderen modtager desuden et HHF-gavekort* til en værdi af 10.000 kroner.
* Gavekortene fra Holstebro Handelsstandsforening kan ikke indfries til kontanter og skal benyttes indenfor 2 år i butikker, som er medlem af Holstebro Handelsstandsforening. Butikkerne fremgår af holstebro-handel.dk/butikker
Hovedsponsor
Vestforsyning Erhverv A/S
Fagkategori-sponsorer
1. Kontor · Service:
HK MidtVest
2. Handel · Detail:
Vestforsyning Erhverv A/S
3. Fødevarer · Jordbrug · Oplevelser
Holstebro Struer Landboforening
4. Byggeri:
Holstebro Tømrermesterforening og Holstebro Murermesterforening
5. Auto · Transport · Logistik:
Metal Nordvestjylland
6. Strøm · Styring · IT:
DME – Dansk Miljø- og Energistyring A/S
7. Industri · Produktion:
Eurocon Stålindustri
Gavekort til de nominerede:
Holstebro Handelsstandsforening

Erik Hald
Mobil 3076 1382
Mail erik@ehald.dk

Hanne Juul Jensen
Mobil 2298 7793
Mail hjj@sts-biler.dk