Prisfest for unge stjerneskud i 6 erhvervskategorier:

  1. Handel · Kontor · Service
    Kategorisponsor: HK Midtvest
  2. Fødevarer · Jordbrug · Oplevelser
    Kategorisponsor: Holstebro Struer Landboforening
  3. Byggeri
    Kategorisponsorer: Holstebro Tømrermesterforening / Holstebro Murermesterforening
  4. Transport  ·  Logistik
    Kategorisponsor: Dansk Metal
  5. Strøm · Styring · IT
    Kategorisponsor: Dansk Miljø- & Energistyring
  6. Industri · Produktion
    Kategorisponsor: Eurocon Stålindustri

Hovedpræmiesponsor:

Vestforsyning Erhverv A/S

Konceptet

 

SMVholstebros ”LÆRLINGEPRISEN” fokuserer på de unge stjerneskud, som udgør næste generation af arbejdskraft hos SMV-virksomheder i og omkring Holstebro.

En årlig fejring i marts måned af dygtige lærlinge/elever/trainees – som tilmed bidrager positivt til det sociale miljø på arbejdspladsen og i skolen – skal medvirke til at løfte status og anerkendelse af de unge, der har valgt en erhvervsfaglig uddannelse.

Medlemsvirksomheder i SMVholstebro kan nominere lærlinge/elever/trainees i 6 kategorier.

En udvalgt dommerkomité udvælger maksimal 3 nominerede i hver kategori. En offentlig afstemning på www.smvholstebro.dk blandt de nominerede og dommerkomitéen finder de 6 kategorivindere. (I 2025 dog 7 kategorivindere.)

Den årlige fejring af vinderne sker ved en prisfest, hvor kategorivinderne hædres i hver sin kategori. Heriblandt finder dommerkomitéen så endvidere en hovedvinder af ”LÆRLINGEPRISEN”.

Hvem kan deltage

 

Alle lærlinge/elever/trainees, som har afsluttet en godkendt erhvervsfaglig uddannelse hos en virksomhed, der er medlem af SMVholstebro, kan nomineres til ”Lærlingeprisen”. Der er ingen krav til hvor i landet skoleophold har fundet sted.

SMV-virksomhederne indstiller lærlinge/elever/trainees ved at indsende en kopi af svendebrev, uddannelsesbevis el.lign. med afsluttende eksamensresultat samt begrundelse for indstillingen, herunder beskrivelse eller eksempel på personens evner til at interagere socialt og bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen og i skolen. Der vedhæftes endvidere et godt billede af den indstillede.

Indstillingen indsendes elektronisk via en formular på www.smvholstebro.dk. Dette kunne finde sted frem til 15. januar 2025 for 2025-udgaven.

Svendebrev/Uddannelsesbevis må maksimalt være 1 år gammelt. For Lærlingeprisen 2025 senest fra 1. januar 2024.

De listede uddannelser herunder er eksempler. Lærlinge, elever og trainees i andre specifikke erhvervsfaglige uddannelser kan også deltage, de skal blot tilmeldes i én af de 6 hovedkategorier.

Den samme lærling/elev/trainee kan kun deltage i én kategori/uddannelse, den samme virksomhed kan dog deltage med flere lærlinge/elever/trainees i én eller flere kategorier/uddannelser.

Kategorierne

 

1. Kontor, handel og service
Her er fokus på administration, handel og servicefunktioner i forskellige erhverv. Eksempler på uddannelser er:

Kontorassistent
Finansuddannelsen
Handelsassistent
Eventkoordinator
Frisør

Kategorisponsor:

HK MidtVest

 

2. Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Dette område dækker uddannelser inden for fødevareproduktion, jordbrug og naturrelaterede erhverv. Eksempler på uddannelser er:

Bager og konditor
Kok
Ernæringsassistent
Landbrugsuddannelsen
Gartnerelev

Kategorisponsor:

Holstebro Struer Landboforening

Gartneri Istock 610421948 1

3. Byggeri
Her fokuseres bredt på byggeriet, der omfatter mange tekniske og håndværksmæssige uddannelser, eksempelvis:

Tømrer
Murer
VVS
Maler

Kategorisponsorer:

Holstebro Murermesterforening


Holstebro Tømrermesterforening

 

4. Transport og logistik
Denne kategori dækker eksempelvis:

Mekaniker
Lager og logistik
Karrosseriuddannelsen

Kategorisponsor:

Dansk Metal

Andreas Vestergaard Lassen Stsbiler 241004 FOM 9355 1

5. Strøm, styring og it
Dette område omfatter uddannelser, der arbejder med elektronik, IT og automatisering. Eksempler på uddannelser er:

Elektriker
Datatekniker
IT-supporter
Automatiktekniker
Elektronikfagtekniker

Kategorisponsor:

DME



6. Industri og produktion
Dette område omfatter alle uddannelser i industri- og produktionsvirksomheder.

Eksempler på uddannelser er:

Smede
CNC-tekniker
Industritekniker
Støberitekniker
Produktionsassistent

Kategorisponsor:

Eurocon Stålindustri

 

Kan du ikke finde et eksempel på din lærlings uddannelse, vælger du den kategori, der passer bedst.

Sådan findes vinderne

 

Kriterier for udvælgelse af de nominerede

Dommerkomitéen – valgt af SMVholstebros bestyrelse – vælger 3 nominerede pr. hovedkategori. Udvælgelsen sker med lige vægt på faglige resultater og sociale egenskaber.

Mikkel Arendal Mr Holstebro 241004 FOM 9414 1

Udvælgelse af vinderne til Lærlingeprisen

Der findes 6 kategorivindere (Dommerkomitéen kan vælge at udvide dette), og blandt disse findes årets vinder af hovedprisen: LÆRLINGEPRISEN 2025

Kategorivinderne findes gennem en offentlig web-afstemning på www.smvholstebro.dk, som tæller 50 % og en indstilling fra dommerkomitéen, som ligeledes tæller 50 %.

Alle kan deltage i den offentlige web-afstemning, dog max. med 1 stemme pr. kategori. Webafstemningen slutter fredag den 28. februar 2025, kl. 24:00.

Den endelige stemmefordeling rangerer de nominerede fra 1-3 i hver kategori.

Dommerkomitéen rangerer ligeledes de nominerede fra 1-3 i hver kategori.

De to rangeringer sammentælles for hver nomineret deltager, og den, som har flest point, vinder kategorien.

I tilfælde af pointlighed mellem de nominerede træffer dommerkomitéen den endelige afgørelse.

Dommerkomitéen vælger hovedvinderen blandt kategorivinderne.

 

Masser af fede præmier

 

– Alle nominerede (20 pers. i 2025) modtager et printet diplom, en Maren-statuette samt et HHF-gavekort.

– Alle kategorivindere (7 pers. i 2025) modtager en plexi-prisbevis og et gavekort til en værdi af min. 5.000 kroner.

– Hovedvinderen modtager et fagrelevant rejsegavekort el.lign. til en værdi af min. 10.000 kroner.

 

SMVholstebros event- og sponsor-ansvarlige for ”Lærlingeprisen 2025”

 

Erik Hald
Mobil 3076 1382
Mail erik@ehald.dk

 

Hanne Juul Jensen
Mobil 2298 7793
Mail hjj@sts-biler.dk

Tidslinie

 

November 2024
– Udarbejdelse og distribution af sponsormateriale:

  • 1 Hovedsponsorer
  • 6 kategori- og præmiesponsorer
  • 1 Eventsponsor (Holstebro Kommune)
  • 18 Gavekortssponsorer (Holstebro Handelsstandsforening)

– Start på generering af nominerede lærlinge/elever/trainees.
www.smvholstebro.dk/laerlingeprisen2025 åben for indtastning fra 18. november 2024.

December 2024
– Generering af mentortestimonials.
– Generering af nominerede lærlinge/elever/trainees.

Januar 2025
– Slut for tilmelding af lærlinge/elever/trainees 15. Januar 2025.

– Udarbejdelse af præsentation af nominerede
– Udarbejdelse af Testimonials

Februar 2025
– Markedsføring af afstemningsmulighed på www.smvholstebro.dk/laerlingeprisen2025
– Web-afstemning mellem nominerede fra 1. - 28. februar 2025.

Marts 2025
Prisfest på Holstebro Rådhus/Byrådssalen fredag den 14. marts 2025, kl. 15:30.

SMVholstebro er en del af Danmarks stærkeste erhvervsnetværk. Vi varetager erhvervspolitiske interesser for godt 350 små og mellemstore virksomheder og bakker op om uddannelses- og kulturtilbud i Holstebro Kommune.

Kontakt

SMVholstebro
Danmarksgade 18
7500 Holstebro

info@smvholstebro.dk